|
|
| FORSIDE | FOREDRAG | LINKS > ENGELBRETH BLOG | HUMANISME.DK | DANARIGE.DK | PANHUMANISM.COM | |
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
1. Karikaturer mellem ytringsfrihed og propaganda
> De danske karikaturkriser - baggrund, forløb og konsekvenser
2. integration eller eksklusion
> Indvandrerdebatten - antisemitiske paralleller?
3. Renæssancehumanisme kontra pladder-humanisme
> Renæssancen, humanismen og en unik vesteuropæisk kulturånd
4. Oplysning, tolerance og den vestlige kulturarv
> Multikulturelle samfund med religiøs tolerance har historisk været reglen, monokulturelle undtagelsen
> Praktisk, bestilling m.m.
Hvad var baggrunden for Jyllands-Postens offentliggørelse af de 12 berømte og berygtede Muhammed-karikaturer i september 2005? Hvilken rolle spillede Kåre Bluitgens børnebog om Muhammed? Hvem skal finde sig i »hån, spot og latterliggørelse«? Hvad var det, de 11 muslimske ambassadører ønskede, da de bad den danske statsminister om et møde, som han afviste? Hvad betød de danske imamers rundrejse i Mellemøsten, og hvad stod der i det materiale, de medbragte? Hvorfor eksploderede krisen med 4 måneders 'forsinkelse'?
Og hvordan forholder hele dette forløb sig til de to efterfølgende karikaturkriser: Først de nye Muhammed-karikaturer, som blev produceret på et sommermøde for Dansk Folkepartis Ungdom i efteråret 2006, og siden genoptrykket af Kurt Westergaards Muhammed-karikatur fra Jyllands-Posten i februar 2008?
Med udgangspunkt i bogen Karikaturkrisen - en undersøgelse af baggrund og ansvar (2006), som Rune Engelbreth Larsen har skrevet i samarbejde med Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, redegøres for de tre karikaturkriser og deres ligheder og forskelle i forhold til udbrud og konfliktløsning. Foredraget munder ud i en diskussion af de historiske forudsætninger for - og den aktuelle debat om - ytringsfrihed og propaganda.
2. Integration eller eksklusion
Indvandrerdebattens tone og indhold - antisemitiske paralleller?
Begrebet 'antisemitisme' stammer fra slutningen af det 19. århundrede, men er udbredt historien igennem, hvor jøder er blevet undertrykt, forfulgt og dræbt - fordi de var jøder, slet og ret. Intet andet folk i verdenshistorien har været genstand for så langstrakt, tilbagevendende og systematisk forfølgelse - og intet andet folk er i samme udstrækning blevet tilskrevet de laveste motiver, mistænkeliggjort for deres etnicitet, deres religiøsitet og sågar deres seksualitet.
Det, der til tider kaldes »islamofobi«, fordi det går længere end blot og bar islam-kritik og derfor måske rettere bør benævnes anti-islamiske eller antimuslimske tendenser, er i stigende grad blevet en normaliseret del af den danske indvandrer- og integrationsdebat. Foredraget eksemplificerer, hvorledes den negativt generaliserende og til tider dæmoniserende retorik mod islam og muslimer, som flere og flere danske politikere og samfundsdebattører gør brug af, adskiller sig fra blot og bar 'islam-kritik'.
Parallellerne mellem denne moderne 'antimuslimske' retorik og den klassiske antisemitisme er slående, men i modsætning til, hvad de fleste tror, skyldes dette ikke »tonen«, men derimod indholdet og substansen i det, der bliver sagt - og som over en årrække har farvet medierne og samfundet i almindelighed.
Renæssancen udgør en eller flere brydningsepoker, som på godt og ondt tegner en farverig del af Europas kulturarv. Den mest betydningsfulde renæssance er uden sammenligning den italienske, ca. 1350-1550, som har påvirket store dele af Europa kulturelt.
Her mødes, brydes, konfronteres, forliges og forenes en række traditionelle modsætningspar, såsom hedenskab og kristendom, oldtid og middelalder, alkymi og videnskab, magi og empiri, relativisme og objektivisme, kættere og kirke - menneske og Gud.
Foredraget, der baserer sig på Rune Engelbreth Larsens bog, Renæssancen og humanismens rødder (2006), trækker de store linjer op med detail-eksempler fra den europæiske renæssance. Desuden tegnes et billede af den meget særlige situation i Danmark, hvor renæssancen og reformationen nærmest kom til landet samtidig og indgik i en usædvanlig form for syntese.
Endelig havner vi i samtiden: Er vi alle blevet 'humanister', eller er begrebet blevet devalueret til ingenting? Kan vi stadig bruge renæssancehumanismen, og hvorved adskiller den sig fra 'pladder-humanismen'?
Foredraget undersøger religiøsitetens spor fra Homo sapiens over hulemalerier, tempelarkitektur, verdensreligionernes opståen og oplysningstidens religionskritik for at ende i det 21. århundredes multireligiøse samfund og diskussionerne af religion og ytringsfrihed.
Det viser sig, at multikulturelle samfund har været reglen i 5.000 års kulturhistorie, mens monokulturelle samfund har været undtagelsen, og at religøs tolerance tilsvarende har været normen i årtusinder, før religionsforfølgelser og religionskrige opstod.
Derfor er den multikulturelle samfundsudvikling i Vesten heller ikke i sig selv alarmerende - og Vesten behøver ikke stå fremmed over for multireligiøse udfordringer i dag, men er måske rustet til at håndtere dem - bl.a. på grund af den vesteuropæiske kulturarvs tolerancetradition i renæssancen og oplysningstiden.
Foredraget baserer sig på Rune Engelbreth Larsens bog, Oplysning og tolerance - arv og aktualitet (2009).
Foredragene kan arrangeres som 2 x 45/60 minutter med pause, inklusiv eller eksklusiv spørgsmål, og kan forkortes og forlænges efter nærmere aftale. De kan tilpasses oplysningsforbund, biblioteker og foreninger med en bred tilhørerskare, eller de kan skræddersyes til folkeskolens 9.-10. klasse, gymnasier, højskoler og andre uddannelsesinstitutioner efter behov. Pris: 6.000 kr. + offentlig transport. Foto til brug ved annoncering o.lign. kan downloades her: Portrætfoto.
Skriv om særlige ønsker og hør nærmere pr. email: Kontakt.